Reeft a/s vækster og skal derfor bruge en forstærkning til deres team af systemudviklere i horsens.

Created
Region
Denmark


Er du initiativrig, dynamisk og brænder du for at kode, så har vi måske jobbet til dig!

Om jobbet

Reeft A/S er en veletableret virksomhed, der leder efter en ekstra holdspiller. Dit primære fokus vil være udvikling af ressourcestyringsværktøjer og dertilhørende database. Det medfører også, at opgaverne vil være meget alsidige, og du skal derfor
have lysten til at lære nye programmeringssprog samt kaste dig over varierende opgaver. Arbejdsopgaverne vil være fordelt sådan, at der er under 10 % drift og resten er ren udvikling i vores egen udviklede kildekode.
Du vil indgå i et lille dynamisk team på tre programmører, og du vil få en grundig oplæring i de grundprincipper, der arbejdes med.
Fagligt

Du har sandsynligvis en IT-mæssig baggrund som IT-Ingeniør, datamatiker eller datalog. Du kan også være nyuddannet. Det vigtigste er, at du har viljen, lysten og evnen til at lære nyt.

Du vil primært arbejde med følgende sprog: C++, C#, SQL, PHP/JavaScript og Qt, men du vil også stifte bekendtskab med Dalvik/Java og Objective C.

På platformsiden vil det primært være Linux og Windows for backend-delen, og Android, iOS og Windows på frontend-delen.

Det er et absolut krav, at du har erfaring med og kompetencer inden for de grundlæggende programmeringsmæssige og udviklingsmæssige paradigmer, som Objekt Orienteret programmering.

Personligt

Du er ambitiøs med fokus på mål og proces. Du er selvstændig, vedholdende og trives godt med at arbejde i et lille team. Du skaber resultater både gennem samarbejde og individuel opgaveløsning.
Du har lysten til gå nye veje og arbejde med nye teknologier samtidig med, at du kan tale med kunderne i øjenhøjde.

Vi kan tilbyde dig

Personlige og faglige udfordringer i en spændende virksomhed i konstant udvikling, hvor der er frihed under ansvar. En arbejdsplads med gode kolleger og en stærk firmakultur samt et job med muligheder for udvikling og uddannelse.

Ansøgning

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, skal du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag pr. mail til: 199sst012@jks.dk

Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Seltoft på tlf.: 3085 1290.

REEFT-successen fortsætter!

REEFT A/S er en sammentrækning af Ressource Efficiency Tools, som beskriver vores kerneforretningsområder. Vi sætter den globale standard inden for mobile IT-løsninger målt på kundetilfredshed, produktkvalitet og trivsel blandt medarbejdere.

Det betyder i praksis, at du får den bedste løsning. Via vores evne til at lytte og forstå din forretning kan vi sammen finde den bedste løsning til dig og din forretning.

Du møder passionerede medarbejdere i hele organisationen. Vi brænder for at yde vores bedste og forstå dine behov.

Du kan læse mere på: www.reeft.com


Sted
Horsens

Send to a collegue

0.263